Fortælling gennem et Videokamera

 

Videodokumentation af håndværk, industri m.v. til museer og arkiver 

 

 

Paul Hüttel læser noveller af Steen Steensen Blicher

Første del af De tre Helligaftener, på 5 min., kan ses her

Til Blicheregnens museum har jeg i 2008 foretaget en videooptagelse af en oplæsning.

Det var Paul Hüttels oplæsning af 3 af St. St. Blichers noveller.

De tre noveller er:

Ak! hvor forandret.

 Et eventyr på Himmelbjerget

De tre Helligaftener

Du kan, når filmene er lagt ud, se de tre film på hjemmesiden for Blicheregnens Museum, link kommer senere.


Rørsmeden fra Holeby Diesel

Erling Nielsen fortæller


Filmen på 11 min. kan ses på www.gfv.dk Stævner
Videofilmen "Rørsmeden" viser et interview med Erling Nielsen hvor han fortæller om et langt arbejdsliv på Holeby Diesel. Erling viser samtidig hvordan han fremstiller et kølevandsrør.

Filmen er et uddrag af en længere film om en dokumentation af Holeby Diesel inden virksomheden blev nedlagt. 

Ved Sjællandsstævnet 2008 hvor 31 film var i konkurrence vandt filmen "Rørsmeden":
Guldmedalje, Pokal for bedste dokumentarfilm og 
Publikumsafstemningen.


Lukning, Holeby Diesel 2005

Lynge H. Nielsen fortæller

Filmen på 11 min. kan ses på www.gfv.dk Stævner

Filmen vandt ved Sjællandsstævnet 2005:
Guldmedalje
Pokal for bedste klip
Pokal for bedste dokumentarfilm

Ved Euro-Filmforun Skandinavien 2006 i Oslo vandt filmen bronzemedalje og ved den endelige Euro-Filmfestival 2007 i Ansbach vandt den en bronzemedalje

 

 

Vejstribemaskinen fra Kvanløse.

Egon Larsen fortæller om vejstribemaskinen fra Kvanløse Maskinfabrik og genser den første maskine der blev produceret

Se prøvefilm på 5 min.

For Holbæk Museum og Danmarks Vej- og Bromuseum har jeg i 2007 produceret filmen "Vejstribemaskinen fra Kvanløse".

På filmen fortæller Egon Larsen om, hvordan han i 1950'erne, var med til at konstruere og fremstille en vejstribemaskine, da han var ansat på Kvanløse Maskinfabrik. Vi besøger bygningerne, hvor maskinfabrikken lå, og finder reservedele på loftet.
Egon Larsen besøger Danmarks Vej- og Bromuseum, og genser vejstribemaskinen, der er bevaret af museet.
Filmen varer 22 min



Nysted Savværk 1893 - 2006

 

Film om Nysted Savværk, 12 min.

Film om Nysted Savværk, 1 min.

Nysted Savværk blev nedlagt i 2007, da der skulle opføres nye bygninger på området. Jeg blev projektansat af Lolland-Falsters Stiftsmuseum til at videodokumentere savværket inden nedrivningen.

Filmen om Nysted Savværk varer 44 min.

En kortere version, "Savens sang" på 19 min., blev udarbejdet og denne film vandt ved sjællandsmesterskabet 2006 guldmedalje, pokal for bedste dokumentarfilm, og jeg vandt pokal som sjællandsmester.



80 år gammel Munktell vejtromle til Danmarks Vej- og Bromuseum, 2006


Filmen om Munktell vejtromlen, 2,31 min.
I 2006 fik Danmarks Vej- og Bromuseum i Holbæk mulighed for at erhverve en 80 år gammel Munktell Vejtromle. Den havde været brugt af Ringkøbing Amts vejvæsen indtil ca.1950. Herefter har den været opmagasineret i Holstebro og vedligeholdt af Arne Svendsen indtil vejtromlen kom til museet. Arne Svendsen demonstrerer her hvordan sådan en diselvejtromle skal startes, hvilket ikke er helt let!
Filmen varer 2,31 min. og er optaget under min ansættelse ved museet i 2006.



Holbæk Jernstøberi

Filmen  "Støbedag", 1 min

Holbæk Jernstøberi blev oprettet i 1918 men har en forhistorie som Jansens Jernstøberi der blev grundlagt i 1859. I dag er virksomheden ved at blive omringet af boligbyggeri og må sandsynligvis inden længe flytte produktionen.
I 2005 blev jeg projektansat på Holbæk Museum til at foretage en videodokumentation af virksomheden. Filmen "Holbæk Jernstøberi" viser de tre arbejdsformer der i dag bliver brugt, håndformeriet, Malcus anlægget og Dica Matic anlægget. Filmen varer 1 time og 45 min.

Filmen "En Bænk" der viser en lille del af produktionen, blev udarbejdet til konkurrencebrug. Filmen varer 15 min. og vandt i 2005 pokal for bedste dokumentarfilm ved Euro-Filmforum i Oslo samt i 2006 en sølvmedalje ved den endelige Eurofilmfestival.

 

Tilbage til startside